Arrangementer

Published on januar 15th, 2016 | by Redaktionen Ankernyt

0

Roskilde Dyrskue udbyder gratis workshop på Ankerhus

Unge gider ikke lave mad” år 2004, ”Singler gider ikke lave mad” år 2016. Overskrifterne er mange, og det fortsætter. Men hvad gør vi så ved problemet?
Roskilde Dyrskue lægger rammerne for mange forskellige børne- og familieaktiviteter . Madlavningsworkshops, kan give børn og unge lysten til at lave mad og arbejde med hverdagens råvarer. Derfor udtænkes nu en ny workshop, der fokuserer på en ingrediens vi alle sammen kender fra hverdagen.

Af Sofie Leth-Nissen, Studerende på modul 12, Ledelse, Fødevarer og Service,
projektmedarbejder ved Roskilde Dyrskue

Hverdagens råvarer
Landbrug og fødevarer undersøgte i 2014 forbrugernes holdninger til oksekød. Forbrugerne så f.eks. hakket oksekød som hverdagsmad frem for festmad. Af den mængde oksekød forbrugerne køber, fylder hakket oksekød 63 % af kategorien. De undersøgte yderligere hvilke forhold, samt ønsker forbrugerne havde til oksekød. Her udtrykte forbrugerne klart et behov for at få ny inspiration, til at anvende hakket oksekød. Det er derfor oplagt at udvikle nogle nye retter og opskrifter til forbrugerne.

Workshoppen
Så med udgangspunkt i hakket oksekød, som en af hverdagens råvarer, udvikles en workshop målrettet børn og unge. Her skal der arbejdes med hakket oksekød, som et festmåltid. Det er målrettet børn, da børnene skal lære at lave mad, med fokus på den næste generation. Børnene skal udvikle en sliders, som er et amerikansk fænomen, der inden for de sidste par år er kommet til Danmark. Sliders er miniburgers, der eftersigende skal have en mere intens smag, derfor vil det være en større, gastronomisk oplevelse for børnene.
Kendte råvarer som iceberg, tomat, agurk, ketchup og remoulade bliver skiftet ud med kål, gulerødder, radisser m.v. Råvarer som børnene kender i andre sammenhænge, end i en burger. Burgeren må ikke indeholde elementer, som en traditionel burger gør. Børnene bliver derfor udfordret på deres mad-mod. Burgerbollerne bliver farvet med henholdsvis rødbede- og spinatsaft, fyldet kommer til at bestå af en estragoncreme med årstidens grønt samt en bøf af hakket oksekød med revne grøntsager. Det bliver anderledes.
Dette lever også op til workshoppens formål:
At give børn og unge inspiration til, hvordan man, på en ny og inspirerende måde, kan anvende hakket oksekød. At øge børnenes evne til at sammensætte råvarer og stege kød.
Samt workshoppens vision: At øge børn og unges interesse for madlavning.

Workshoppen kommer til at foregå på Ankerhus d. 29 januar. Den bliver afholdt for børn/unge i alderen 8-18 år, samt forældre. For at workshoppen kan lykkes, har 4 medstuderende indvilliget i at være frivillige, og guide deltagerne igennem workshoppen.

Der er stadig få pladser tilbage kl. 15.00 og kl. 16.00, workshoppen er a max. 1 times varighed.
Skynd dig at skriv til mig, Sofie Leth-Nissen på aa12v003@ucsj.dk, hvis du, nogle du kender eller din familie ønsker en plads. Først til mølle.


About the Author



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑